Den svenske justitsminister får dødstrusler og forsvinder. Samtidig bliver der fundet bunker af menneskeknogler i tunnelbanen i Stockholm. Der er en sammenhæng, men hvilken? Politiet arbejder om kap med tiden, og læsere af gedigne nordiske krimier hænger på fra først til sidst.
Mina Dabiri fra politiet i Stockholm arbejder igen sammen med mentalisten og tryllekunstneren Vincent Walder i en spektakulær sag. De går godt i spænd; hendes autisme og tvangshandlinger matcher hans nørderi, og begge har de et besværligt privatliv. Samtidig er de tiltrukket af hinanden, og deres kemi og særlige måde at tænke på fører politiet tæt på gamle hemmeligheder, som manifesterer sig gennen de mange bunker af menneskeknogler af nyere og ældre dato i tunnelbanen. Sidste bind i trilogien med Mina og Walder. De to første er BoxKult og KultMina Dabiri fra politiet i Stockholm arbejder igen sammen med mentalisten og tryllekunstneren Vincent Walder i en spektakulær sag. De går godt i spænd; hendes autisme og tvangshandlinger matcher hans nørderi, og begge har de et besværligt privatliv. Samtidig er de tiltrukket af hinanden, og deres kemi og særlige måde at tænke på fører politiet tæt på gamle hemmeligheder, som manifesterer sig gennen de mange bunker af menneskeknogler af nyere og ældre dato i tunnelbanen. Sidste bind i trilogien med Mina og Walder. De to første er Box og .
Igen har Kamilla Läckberg og Henrik Fexeus skrevet en spændende og mangefacetteret krimi. Skift i synsvinkel og tid driver handlingen frem, og plottet viser sig at være grusomt. Der bliver lagt en del spor ud undervejs, men selv de skarpeste læsere kan næppe regne sammenhængen ud. Ud over selve plottet slutter "Mirage" højst overraskende, og samlet står trilogien som en helstøbt, spændende og underholdende læseoplevelse. De enkelte bind kan til nød læses selvstændigt.
Er på linje med seriens første bind og krimier af fx Lars Kepler og Max Seeck.