Der er skrevet mange bøger om jødernes forhold under 2. Verdenskrig. Her er en ny bog der igen får det til at gibbe i læseren. En bog der gav denne læser en stor klump i halsen, - hvordan kan nogen behandle mennesker sådan? Bogen beretter pigen Trudi Birgers historie, fra hun er helt lille og første gang udsættes for nazisternes brutalitet, om hvordan hendes jødiske familie bliver frataget alt, da 2. verdenskrig bryder ud. Trudi Birger fortæller også om, hvordan flere fra hendes famile bliver dræbt, og om hvordan hun og hendes mor, kæmper en kamp for at overleve i ghettoen og i koncentrationslejren. Bogen fortæller om de umenneskelige rædsler, som de bliver udsat for. Bogen slutter i Israel, efter krigen er slut, hvor Trudi prøver at starte sit nye liv, efter næsten alle hendes nærmeste er blevet slået ihjel. En meget stærk historie med mange følelser, om en ung jødepiges liv under krigen. En historie som gør et stort indtryk på læseren. Trudi Birgers liv er også blevet skildret på film - og har været vist på DR. Bagerst i bogen et efterskrift, som fortæller om hvordan bogen blev til. En stærk og gribende bog for unge og voksne fra 13 år.