Roman i en anderledes stil end forfatterens øvrige. Tiden er før og under 2. verdenskrig, stedet er USA og hovedpersonen er den ca. 14-årige Darcy. Darcy fortæller i jeg-form om sin familie,der altid har flyttet meget rundt. Hun opdager, at hendes far er dranker, men at han ikke har drukket siden hun blev født. På stedet for handlingen træffer Darcy Kathleen, der bliver hendes førsteveninde. Kathleen forsvinder imidlertid, og først sidst i bogen afsløres det, at hun er død. Darcy beundrer Kathleen meget, men det viser sig, at hun kommer fra en familie med en ekstremt voldeligfar. Der tegnes et fint portræt af Darcy i hendes begyndende pubertet. Hendes opdagelse af sin egen families betingelser, og af, hvordan den omgivende verden fungerer, er fascinerende og troværdigtbeskrevet. Bogen rummer en del religiøsitet, der ikke er missionerende, men snarere kan betegnes som anvendt kristendom og derfor relevant. Bogen er meget indholdsrig, velskrevet og intens,kortfattet og præcis isit sprog. Den flotte forside, der viser Darcy ved et vindue, er dækkende for bogens stemning. En fremragende bog for børn fra ca. 12 år og unge.