Er dette i virkeligheden Ib Michaels bedste bog? Det er i hvert fald en af hans bedste, fordi man her kommer rundt om, tæt på og ind i hans forestillingsverden og de lag, hvor forfatterskabet genereres. Det kan måske lyde flydende eller fluktuerende, men det er sådan, at de mange indfald, de mange vinkler, de mange ind- og udtryk, som de skiftende scenerier verden rundt afstedkommer, bliver holdt sammen af en forholden sig til litterære referencer som f.eks. Rimbaud, Ekelöf, Martinson, Borges, H.C. Andersen og religiøst-filosofisk Buddhismen. Så der er helhed, uanset om scenen er Kikhavn, Yemen, Japan eller Italiens Amalfi-kyst, og de mange kommentarer og allusioner til resten af forfatterskabet får også en slags selvstændig, overordnet mening her. I intercitytoget til Aalborg (!) skriver Michael bl.a.: "Jeg bliver hele tiden nødt til at kaste mig ud i livet og holde mit verdensbillede levende". Det sitrer denne dagbog om det år fra sommer til sommer, hvor bl.a. Rosa mundi udkom, og som blev det sidste i 1900-tallet af. "Skriv for satan, skriv!" starter dagbogen. Og så blev der skrevet! Til oplysning, begejstring, indsigt, protest, diskussion Skrevet!.