Bøger / faglitteratur / erindringer

Mit afrikanske liv - eventyr, kærlighed og elefanter


Beskrivelse


Forfatteren (f. 1934), der er opvokset på en farm i Kenya, beretter om Afrikas store natur- og dyreoplevelser, hendes arbejde som plejemor for en lang række dyrebørn samt om udviklingen af Tsavo Nationalpark i Kenya fra 1960'erne og frem i samarbejde med sin nye mand, bestyreren David Sheldrick, bl.a. om det ambitiøse projekt med opfostringen af moderløse elefanter.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 2013

af

af

Anny Skov Madsen

d. 8. okt. 2013

En letlæst selvbiografi om et liv i Afrikas vilde natur og om opfostringen af moderløse elefanter er for alle, der kan lide at læse naturskildringer, rejsebeskrivelser og om et usædvanligt kvindeliv.

Daphne Sheldrick f. 1934 er opvokset på en farm i Kenya og var ud af en engelsk pionerfamilie. Allerede som barn nærede hun stor kærlighed til dyr. Hun flyttede med sin første mand til Tsavo National Park, der skulle forvandles fra et vildnis, kendt for sine mange elefanter til en levedygtig nationalpark. Her kom hun i kontakt med bestyreren, David Sheldrick, tidligere kompagnichef, safarileder og kendt for sin enestående viden om Afrikas fauna. Daphne engagerede sig også i hans projekt i opfostringen af moderløse elefanter. De blev gift i 1960 og arbejdede sammen videre i det ambitiøse projekt, der ikke var upåvirket af stammeuro, overgreb, krybskytteri og overgangen til Kenyas selvstyre i 1963. Fokus er på fascinationen af naturen og oplevelserne med dyrene. Parrets kærlighed til hinanden og deres fælles engagement, som de også er blevet hædret for, ligger som en fin klangbund under det hele. I 2005 producerede BBC "Elefantdagbøgerne" og gjorde projektet kendt over hele verden.

Andre erindringer fra Afrika er Den afrikanske farm, Beryl Markham - eventyrerske i Afrika og Flammetræerne i Thika.

En velfortalt og bevægende rejsebeskrivelse og erindringer fra Afrika, der fortæller om store natur- og dyreoplevelser samt om udviklingen af Tsavo Nationalpark i Kenya.