Bøger / skønlitteratur / roman

Mit ansigt ud mod verden


Beskrivelse


En aften i Los Angeles redder en mand en yngre kvinde fra at drukne i Stillehavet. Han inviterer hende ud og de indleder et forhold, der er dømt til at mislykkes, da han allerede er gift.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. jan. 2019

af

af

Dorte Tissot Hansen

d. 23. jan. 2019

Roman, der handler om forholdet mellem en mand og en kvinde, deres forskellige forventninger til hinanden og deres undergang. Især til læsere af klassiske eksistentielle romaner.

Alfred Hayes (1911-1985) var kendt som journalist, manuskriptforfatter og digter. Denne roman udkom i 1958 og er den første af hans romaner, der nu oversættes til dansk. Under en fest redder romanens fortæller en ung kvinde fra at drukne. Han inviterer hende ud, og de indleder et forhold. Han er gift, og hun er en af de utallige kvinder, der er kommet til Los Angeles med drømmen om en karriere indenfor filmverdenen. Fra hans side er der mest tale om tidsfordriv, mens hun - selv om hun hårdnakket benægter det - har andre håb og drømme. Deres forskellige forventninger og hendes skuffede ambitioner knuser i længden forholdet.

Skønlitteratur af høj kvalitet. I et utvungent fint beskrivende sprog præsenteres de to hovedpersoners forhold og deres langsomme menneskelige nedtur, som manden oplever det. Det kan undre, at en roman af denne kaliber ikke tidligere er blevet oversat til dansk.

Den klassiske skildring af et uharmonisk forhold mellem mand og kvinde kan sammenlignes med fx Fitzgeralds Den store Gatsby (Ved Jørgen Nielsen), der dog foregår i 1920'erne. Romanens stil og udtryk kan også minde om en forfatter som Ernest Hemingway.


Politiken

d. 9. mar. 2019

af

af

Sophie Engberg Sonne

d. 9. mar. 2019


Weekendavisen

d. 1. mar. 2019

af

af

Jørgen Herman Monrad

d. 1. mar. 2019