Anna har netop født sit første barn og bor i Stockholm med sin kæreste Aksel. Men hvor bliver lykken af? En gribende fortælling om fødselsdepression i en genreblanding af både prosa, digte og breve. For læsere af kontemporær litteratur og den nye "mor-litteratur".
Anna bor i Stockholm med sin kæreste Aksel sammen med parrets første søn. Men Anna føler ikke den lykke, som hun synes, hun burde. Hun føler, hun blev ødelagt af fødslen, og alt det, der kommer bagefter gør ondt. Hun skændes med sin kæreste, der ikke lader til at forstå Annas ængstelighed og som desperat forsøger at komme på banen som far. Bogen springer i tid fra graviditetens begyndelse og i barnets første leveår. I en genreblanding, der består af både prosa, digte og breve fortæller romanens fortæller Annas historie, mens der ind i mellem også er en jeg-fortæller på banen.
En stor, utrolig interessant bog, der smerteligt mimer Annas kaotiske sindstilstand ved at springe i både tid og genre. Den stærke skrivestil gør dog, at man aldrig taber tråden, men altid er med. Romanen er ikke biografisk som sådan, men et vidnesbyrd om den fødselsdeprimeredes tanker og følelser og skriver sig dermed ind i tendensen om at normalisere de svære følelser i forbindelse med forældreskabet.
MorRudTil min søster, Rud og Til min søster er også eksempler på litteraturens "nye mødre"Mor, og Til min søster er også eksempler på litteraturens "nye mødre"Mor, Rud og er også eksempler på litteraturens "nye mødre".