Mit blod er kongevand

Intens og særegen prosabog om celler, kroppen og erindringer om fortidens fortielser og løgne i en dysfunktionel familie. For tænksomme læsere af ny dansk litteratur.

"Cellen er en skal. Inden i skallen er alt, dagene, husene, familien, Manden og Kvinden, alle, levende celler der kunne have været udskrabet med ske, eventuelt suget op i et tyndt metalrør. Ingen er døde. Indeni dør alle aldrig. Billeder i stakkevis, øllebrød, snebær, tak for mad, svalegang, alle og alt, hver dag, hver eneste forbandede dag, skammen. Indeni er skammen". Således åbner Henrik Kabells niende udgivelse, der i 12 afsnit ser tilbage på en drengs oplevelser i en dysfunktionel familie, hvor løgne og familiehemmeligheder lægger sig som et tungt åg over hverdagen og drengens opvækst: "Min beskrivelse kan af gode grunde ikke blive mere præcis end som så. Tingenes tilstand den dag i dag kender jeg heller ikke til. Søborg er en tom betongrå plet på mit kort". HK debuterede med den roste digtsamling X.

Vi er i den undersøgende og noget eksperimenterende litteratur, hvor HK med et skarpt og billedrigt sprog skaber en særlig fortættet stemning, der gør indtryk: "Mine indvolde koger, bobler og brister ud gennem huden og fylder cellen med allehånde bedrag, opslæmmede fortrængninger der kæmper med fluerne om retten til sekreter, en værges dulgte motiver, børn som gidsler i en anden sags tjeneste".

Mange undersøger lignende temaer, fx Ida Marie Hede i Bedårende.

Læs hele vurderingen