I autofiktiv og journalistisk form tager forfatteren livtag med sine mørke og lyse sider og reflekterer over barndommens ulykkelige forhold til forældrene. En ny historie presser sig på, men den er smertefuld at indkredse. For læsere med interesse for autofiktion og dansk litteratur.
Knapt er Morten færdig med at promovere en ny udgivelse, før han rastløst erkender at han er nødt til at tage tilbage til Thailand for at skrive den historie, der ligger i hjertet, men som han tøver med at vække til live i bogform. Han er i dialog med sig selv - den lille dreng i mørket, den vrede dreng, som har taget livet af forældrene i bogform - og stadig kæmper for at forvandle mørke til lys. Med referencer til musik og litteratur dykker Sabroe ned i sit hele liv, mens han folder historien ud om sin 27-årige datter der er indlagt på psykiatrisk hospital. Har han svigtet hende og blot videreført arven fra sin egen opvækst?.
Sabroe har i tidligere romaner fortalt om sin kærlighedsløse barndom, men i denne bog lægges en anden selvindsigtsfuld dimension til. Han skriver så godt og hektisk, at man uden tøven følger ham på selverkendelsen vej over frygt, skyld til en mulig forsoning. Fascinerende er også kompromisløsheden, den nervøst intense stemning og det uskønne, vrede portræt af datterens mor.
Til læsere med interesse for autofiktionens dybe greb i forfatterens eget liv og samtid, som det ses hos fx Knausgaard, Vigdis Hjorth og Leonora C. Skov.