Bøger / faglitteratur / interviews

Mit liv med døden : ti kendte danskere fortæller om svigt, sorg, savn og vrede


Beskrivelse


af Heidi von Bülow.

Ti personlige fortællinger om at miste en forældre. Om fortiden, dødsfaldet og tiden efter og om de tabuer, som døden bringer ind i vores liv.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. okt. 2009

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 23. okt. 2009

Antologi om at miste sine forældre. Bøger, hvor kendte danskere fortæller er forholdsvist populære.

Antologi om sorgbearbejdelse, når døden kommer helt tæt på. 10 kendte danskere fortæller om det svære liv efter døden banker på, og om den nødvendige sorgbearbejdelse, da de mister deres forældre. Her fortæller Lotus Turèll (f. 1979) om da hun i 1993 mister sin far Dan Turèll efter hans kamp for livet mod kræften gennem 3 hårde år. Hun fortæller om det at komme videre, og om at føle de voksnes svigt, her naturligvis vigtigst hendes mors manglende støtte, men også om det befriende og livsbekræftende i omsider at lægge "offerrollen" bag sig og genfinde forholdet til sin mor. Vejr-manden Peter Fløng fortæller om i flere år at passe sin demente mor. Trine Panum Kjeldsen beretter om at miste sin far og ikke nå at få sagt farvel, mens faderen lever. Per Pallesen fortæller bl.a. om følelsen af at være den næste døden kalder på, når ens forældre dør. Peter Gantzler fortæller, hvordan manglende sorgbearbejdelse blev til vrede og arrogance, da han mister sine forældre. Han udtaler smukt: "Sorg for mig er et livsprojekt. Men det er jo også et livsprojekt at være menneske, ikke?".

Der findes lignende bøger med kendte og mere ukendte danskere, der deler ud af livserfaringer, fx Min mor døde - min far døde fra 2000 eller Min mor : døtre fortæller om livet med deres mødre, 2007.

Livsbekræftende erfaringsudveksling om dødens ubegribelighed, der helt sikkert har et publikum.


Kristeligt dagblad

d. 21. nov. 2009

af

af

Lene Halmø Terkelsen

d. 21. nov. 2009