Bøger / faglitteratur / erindringer

Mit liv


Beskrivelse


Den engelske popmusiker Cliff Richards (f. 1940) erindringer i anledning af sit 50-års jubilæum.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2008

af

af

Birgit Hald

d. 15. okt. 2008

Cliff Richard har stadig mange trofaste fans, og de vil nyde at læse hans egen beretning om sit liv, oplevelser gennem karrieren og moralske overvejelser.

Sangeren Sir Cliff Richard har i anledning af sit 50-års jubilæum skrevet en selvbiografi i samarbejde med journalisten Penny Junor. Den er ikke kronologisk opbygget, men inddelt i kapitler med overskrifter som fx Ambition, The Shadows, Mine fans, Janteloven, Tennis, Prinsesser og statsministre og Farvel til min mor. Hans kristne overbevisning og frustrationer over de engelske mediers behandling af ham er et gennemgående tema, og herudover fortæller han om det tætte forhold til familie og venner, sit store engagement i velgørenhed og et omflakkende liv med hjem fire forskellige steder i verden. Cliff Richard fortæller i et temperamentsfuldt, ligefremt sprog, men teksten har mange sproglige sjuskefejl og trykfejl, og det virker forstyrrende på min læseoplevelse. Private og officielle fotos med relation til teksten er samlet som collager to steder i bogen, og bagest er der diskografi i omvendt kronologisk rækkefølge og oversigter over film mm. Forsidens foto af en solbrændt Cliff der ser ca. 20 år yngre ud end han er, skal nok appellere til hans fans.

Det er første gang Cliff Richardt har medvirket aktivt til en bog om sig selv. Cliff Richard med hans egne ord fra 1995 er sat sammen af citater fra forskellige udtalelser.

Det er en bog for sangerens fans om hans liv og karriere.


Weekendavisen

d. 21. nov. 2008

af

af

René Gummer

d. 21. nov. 2008