Tekstilfabrikanten, erhvervsmanden med de mange avancerede ideer, kunstsamleren AD har skrevet sine - lidt tørre - erindringer. Lige fra barndommen på gården i Jylland, hvor han som den yngste af 11 børn deltog i gårdens arbejde - malkning før skoletid etc. - helt op til i dag, hvor han sammen med andre fremtrædende erhvervsmænd træder til i redningsaktionen af B&W. Det er beretningen om en selfmade mand, af god solid jysk bondestok, med en ubændig trang ligesom sine søskende til at handle, skabe, forsøge, udvikle, men det er først og fremmest om den mere eller mindre offentlige person, ikke meget om privatpersonen. Derfor vil den nok ikke blive så populær og udbredt som andre af den slags erindringsbøger. Han fortæller om sine år som tekstilfabrikant (Angli), som forsøgsmand med klima og kunst på arbejdspladsen, samarbejdsudvalg, sine avancerede fabriksbyggerier, opgang og nedgang økonomisk, og sin indsats på det kulturpolitiske område. Det er en interessant bog, men somsagtnoklidt for tør og lidt for lidt privat til, at den bliver en større succes i læserhenseende.