Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mit lykkelige liv


Beskrivelse


Dunne og Ella Frida bliver bedste venner i 1. klasse. Efter jul skal Ella Frida flytte og Dunne bliver ulykkelig. Det har Dunne været før, men hun ved, at hun bliver glad igen senere, når blot hun husker på de lykkelige øjeblikke i sit liv.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. feb. 2011

af

af

Else Lerche

d. 17. feb. 2011

Her er en lille perle af en højtlæsningsbog til de 5-8-årige og gode læsere fra 7 år, især piger, kan læse den selv. Den giver et fint billede af følelserne omkring skolestart og tiden derefter.

Forfatter og illustrator er velkendte og har før vist, at de klæder hinanden, fx i Danny bøgerne. Teksten, sat i en stor åben sats, er skrevet i et enkelt udtryksfuldt sprog i en næsten minimalistisk form, der understøttes og udvides i de s/h stregtegninger, der udstråler liv og varme. De optager næsten halvdelen af bogen, på nogle sider er kun få tekstlinjer, mens andre sider udfyldes helt af tekst. Dunne samler på lykkelige øjeblikke. Det hjælper at genkalde dem, når hun står overfor noget vanskeligt, som at begynde i 1.klasse. Ella Frida og hun bliver bedste venner, men efter jul flytter Ella Frida. Her hjælper de lykkelige øjeblikke ikke. Flere trængsler følger, men da hun får 2 marsvin og i påsken skal besøge Ella Frida, vender Dunnes glæde ved livet tilbage. Dunne er beskrevet, så man lever med i hendes sorger og glæder og genkender noget fra sit eget liv. Den glade forside vil fanger øjet.

Der er flere højtlæsningsbøger om skolestart. I Fluer i klassen, 2003 og i Villads fra Valby i 0.V., 2010 er en dreng hovedperson, i Fie, syv år, 1997 er det en pige.

Tekst og illustrationer udgør en flot helhed i bogen, der udstråler, at forfatter og illustrator tager barnet og dets følelser og oplevelser alvorligt, men også kan skildre dem med humor og et glimt i øjet.


Politiken

d. 5. mar. 2011

af

af

Dorte Hygum Sørensen

d. 5. mar. 2011


Berlingske tidende

d. 15. apr. 2011

af

af

Kari Sønsthagen

d. 15. apr. 2011