En snestorm isolerer den gamle engelske kostskole, og nogen dør og forsvinder på mystisk vis. Pigen Justice må løse mysteriet, inden hun selv ender som et lig. En rigtig kostskole-krimi til fornøjelseslæsning for 10-13-årige piger.
Vi er i 1930'erne. Justice på 12 år er blevet sendt på Highbury House, fordi hendes mor er død. Som ny er det svært for hende at acceptere skolens skrappe regler og finde en rigtig veninde. Og oven i det, her langt ude på landet, sneet inde, og mellem mistænkelige lærere, kolde sovesale og klam mad, er der pludselig personer, der dør og forsvinder. Justice går med sine detektivdrømme og sit gåpåmod i gang med at opklare mysteriet. Elly Griffiths er anerkendt for sine krimier for voksne. Dette er hendes første børnebog.
Dejlig bog i den typisk engelske genre om piger på kostskole i "gamle dage". Velskrevet og underholdende, og den har et publikum blandt nutidens danske piger. I hvert fald de gode læsere der vil gå i gang med bøger af en vis tykkelse.
Den blå dameMurder most unladylike er en kostskoleroman for de 12-16-årige. Muligvis fordi kostskoler har været mere brugt i England, er der ikke oversat ret meget, der ligner "Mit navn er Justice". Men flere biblioteker har købt engelske bøger i denne stil. Bl.a. af forfatteren Robin Stevens, der er kendt for at skrive kostskole-mysterie-bøger, fx Murder most unladylike, nummer 1 i serien "A Wells & Wong mystery"Den blå dame er en kostskoleroman for de 12-16-årige. Muligvis fordi kostskoler har været mere brugt i England, er der ikke oversat ret meget, der ligner "Mit navn er Justice". Men flere biblioteker har købt engelske bøger i denne stil. Bl.a. af forfatteren Robin Stevens, der er kendt for at skrive kostskole-mysterie-bøger, fx , nummer 1 i serien "A Wells & Wong mystery".