Ud fra et citat i P. Sloterdijks bog: Kritik af den kyniske fornuft har journalisten Knud Vilby bedt en række samfundsengagerede forskere og forfattere skrive et indlæg om at handle mod bedrevidende. Redaktøren har fint kædet den enkeltes bidrag sammen med sine egne overvejelser og kommentarer om samfundets udvikling ind i nogle hovedtemaer, der bl.a. omfatter opbruddet, væksten,miljøet, Østeuropa og u-landene. Opbruddet i Østeuropa tvinger også Vesten til at fokusere på sine ideologier. Hvis kloden skal overleve og hele verdens befolkning have en rimelig levestandard, kanvæksten i de vestlige lande ikke stige uhæmmet. Demokrati, selvforvaltning og livskvalitet er vigtig, men styring er nødvendig, både lokalt og globalt. Naturen skal kunne bære udviklingen. Der erikke som i Oprør fra midten nogen konkret løsningsmodel for de komplekse problemer vi står overfor, men der anvises muligheder for at handle alternativt og i overensstemmelse med den viden og(intuitive) indsigt, somallerede i dag er til stede. Mange års samfundsdebat er her koncentreret og samlet i en forståelig helhed. Det er en både provokerende, alsidig og stofmættet debat bog, derrummer megen inspiration til diskussioner og studiekredse om vor fælles fremtid.