Japansk film om synshandikappede og det at lave film for folk med nedsat syn. Hvilke sanser og hvilke ord tager over, når man ikke kan se? For voksne med interesse for smalle kunstfilm.
Misako er en ung, japansk kvinde. Hun arbejder med at lave synstolkning til film for personer, der enten er blinde eller lever med en synsnedsættelse. Filmen følger nogle workshops med blinde biografgængere, der er testpersoner inden biografpremieren. Til workshoppen møder hun den tidligere meget berømte fotograf Nakamori, der er ved at miste sit syn helt. Nakamori er kritisk over for Misakos måde at synstolke på, så hun opsøger ham og det bliver et berigende møde for dem begge.
Smal film, der deler publikum i dem, der beruses af de fine billeder og den klaustrofobiske beskrivelse af helt konkret at miste sit syn og metaforisk at miste noget dyrebart i livet og dem, der vil finde filmen kedelig. Filmen fokuserer ikke på handling, men på stemninger. Den giver et stærkt indblik i blindes verden og evne til at "se film".
Den samme instruktør har også lavet dette fortættede portræt af en mand: Månen over kirsebærtræerne.