Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

Mod verdens tag : de højeste bjerge og de største eventyr


Beskrivelse


Bjergbestiger Jakob Urth (f. 1976) fortæller om hvordan passionen for bjergbestigning startede. Om de første ture med regulær bjergbestigning, om forberedelser og møder med bjerge på over 8000 meter, og - ikke mindst - bestigningen af Mount Everest. Sideløbende fortælles der om studier, jobs og kærester.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. okt. 2018

af

af

Lars Ovesen

d. 5. okt. 2018

Tag med Jakob Urth på eventyr til verdens tag og vær fluen på væggen, når han fortæller om sine anstrengelser. Læs om forberedelser, om vilde jobs samt om euforien, når det lykkes. For dem, der gerne læser ekstremsport-biografier.

Jakob indleder sin fortælling med en tur ned af mindernes allé, og beretter om hvordan hans passion for bjergbestigning og klatring startede. Herefter fortælles der om de første ture med regulær bjergbestigning til bl.a. Mont Blanc i Frankrig samt Aconcagua, som er Sydamerikas højeste punkt. Sideløbende fortælles der også om studier, forskellige jobs, kærester mv. Jakob beretter også om sine møder med bjerge på over 8000 meter og tekstens sidste del omhandler Jakobs forberedelser, samt bestigning af Mount Everrest.

Det er helt vildt, hvad den menneskelige krop kan klare og i denne bog hører man om, hvor vide Jakobs grænser er. Jeg er dybt imponeret og fascineret af mandens fysik. Som læser kommer man tæt på, når de kæmper sig op ad bjerg efter bjerg uden ilt, i snestorm, med en vilje af jern. Bogen er velskrevet og man fornemmer virkelig de forskellige trængsler, Jakob kommer ud for, både som klatrer, men også som eventyrer, og vi kommer med til verdens tag, når glæden ved at stå på toppen rammer og det hele er lykkes. Teksten er ledsaget af enkelte billeder.

For yderligere biografisk litteratur om ekstremsportsudøvere og/eller bjergbestigning se danske Lene Gammelgaards Everest - vejen til toppenOp i det blå eller Op i det blåFor yderligere biografisk litteratur om ekstremsportsudøvere og/eller bjergbestigning se danske Lene Gammelgaards Everest - vejen til toppen eller .