Bogen blev skrevet (og oversat til dansk) i 1934, og den er en af forf.s fineste bøger. Der er mindelser om Den gode jord (fra 1931), men hvor denne handler om en familie, er hin koncentreret om een person, modeden. Hun er hovedpersonen; familie, naboer, omgivelser - alt opleves og fortolkes gennem hende. Det er en meget enkel fortælling om få glæder og mange sorger - hendes datter dør blind og vanrøgtet; den yngste søn kommer med i en ny slags røverbande (kommunisterne) og bliver henrettet; kun den ældste søn formår at skænke sin mor det vigtigste af alt: et barnebarn. Det enkle sprog, der passer så fint til indholdet, har ofte en bibelsk tone: men hun skreg - men natten nærmede sig - og hun sagde. Bogen må have store chancer hos vore kvindelige lånere, og mon ikke også triviallæserne vil kunne lide den?.