Bøger / skønlitteratur / dramatik

Modern life!


Beskrivelse


Skuespil. Forfatteren Michel får skriveblokering, mens han skriver om overgreb. Som inspiration besøger han en sexklub, men et senere besøg hos en ven og dennes familie får inspiration og virkelighed til at glide over i hinanden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. nov. 2008

af

af

Kirsten Marie Hansen

d. 26. nov. 2008

Dramaet Modern life! er for de teatre, som har mod på forestillinger med kontroversielle emner som her, hvor det handler om seksuelt misbrug. Stykket kræver kun 5 medvirkende og 1 location.

Forestillingen udspiller sig i et sommerhus i byen Ferney. Den unge forfatter Michel har på grund af skriveblokering besøgt en sexklub for at få inspiration til sin roman om overgreb. I klubben har han truffet en verdensberømt arkitekt, Sebastian, som har indbudt ham til et inspirerende ophold i sit sommerhus. I sommerhuset møder han Sebastians kone Marie, som er indretningsarkitekt, og deres 12-årige datter Mathilde, der virker en smule retarderet. I aftenens løb udvikler samværet sig fra hyggelig middag til et dekadent orgie med narko og pædofili, og værtsparret og deres gæst afslører nogle meget kedelige karaktertræk. Den grænseoverskridende aften har imidlertid bidraget positivt til Michels digteriske åre.

Det eneste drama om overgreb, jeg umiddelbart kan komme i tanke om, er Niels Andersens En "kærlig" far fra Skolernes Teaterforlag, 1997.

Samlet set er der tale om et helstøbt og tankevækkende drama, tankevækkende især på grund af de bedre forudsætninger, personerne burde have i kraft af deres moderne succesfulde tilværelse. Alligevel trænger ondskab, egoisme og en stærk selviscenesættelsestrang op til overfladen i både dialog og handling. Forestillingen kunne i foråret opleves på Café Teatret, og det fremmødte publikum må bestemt have fået en stor oplevelse med sig hjem.



Informationer og udgaver