Det er fjerde bind i forlagets plan om at udgive den komplette samling af Modesty Blaise, og som de øvrige indeholder det to afsluttende historier. (Første bind indeholdt dog yderligere enintroduktionshistorie). Det er stadigvæk seriens bedste fortolker af O'Donnells historier, der har siddet ved tegnebordet, vi er nået op omkring 1966, nemlig Jim Holdaway. Han forstod virkelig atudnytte det lille rammebillede (serien er lavet til avisstriber). Dramatik, spænding og miljøtegning opnås ved enkle midler, og det er så afgjort ham, der bedst har forstået at give Modesty detpræg af mystik, som netop virker så fascinerende på læseren. De to historier denne gang har det til fælles, at de drejer sig om decideret kriminalitet, den første dog med klare undertoner afkoldkrigspolitik, og begge foregår uden for Englands grænser. Og her må man uvilkårlig trække på smilebåndet. Det nærmer sig klichéernes holdeplads når to andre folkeslag, læs Østrig og Norge, skalbeskrives. Lederhosen ogvikingedrømme er de mest iøjnefaldende. Serien indeholder dog en rimelig spænding, som vil tiltale tegneserielæsere fra omkring 8. kl. og opefter.