Pigens bedste ven er en stor modig løve. Løven hjælper pigen, når hun har brug for at være modig. En dag er det løven, der har brug for, at pigen er modig. Billedbog om at være modig og hjælpe hinanden for 3-6-årige.
Løven og pigen oplever forskellige situationer, hvor de har brug for at være modige. Pigen har brug for løvens mod, når hun bliver genert, løber meget hurtigt eller måske har gjort noget, hun skammer sig over. En dag kravler pigen og løven op på den meget stejle nye rutsjebane. Pigen opdager at løven også er bange for at rutsje. Måske har løven også brug for at pigen er modig? Dette er forfatterens første bog på dansk.
Illustrationerne er hyggelige, charmerende og holdt i varme farver. Løven er stor, gul, orange og ser meget blød og dejlig ud. Pigen har store brune krøller og disneyøjne. Fokusset i bogen er på følelsen modig, og bogen kan bruges til at snakke om hvad det vil sige at være modig. Man kan vælge at være modig og man kan hjælpe hinanden til at være modig.
En anden bog om hvordan venskaber kan gøre en mere modig er Ib er et ægModige lille Liva. Modige lille Liva er også en sød bog om at være modigEn anden bog om hvordan venskaber kan gøre en mere modig er Ib er et æg. er også en sød bog om at være modig.