Forfatteren udgav i 1964 i samme forlags serie Orientering to hæfter Modstandskampen 1-2 af et samlet omfang ca. som nærværende hæfte. En sammenligning mellem disse to udgaver falder - synesundertegnede -ud til dette hæftes fordel, udstyrsmæssigt f.eks.: det moderne, nærmest kvadratformat, ganske god papirkvalitet, sat med Baskerville, gennemillustreret med materiale fra Frihedsmuseetog Jernbanemuseet og med to spalter på hver side. Om det indholdsmæssige kan siges, at en del afsnit og mange passager er fuldstændig ens i de to udgaver, men for en stor del af bogen må det siges,at den adskiller sig meget fra de to hæfter fra 1964, bl.a. virker den betydelig mere gennemarbejdet, hvilket nok skyldes ca. 15 års yderligere forskning. I løbet af netop denne forskning harindstillingen ændret sig betydeligt til visse sider af modstandskampen, hvilket også fremgår ved sammenligningen. Eksempelvis er der stor forskel på bedømmelsen af jernbanesabotagens virkning i deto udgaver. En god,omend ikke hele tiden objektiv beskrivelse af de fem års besættelse til brug for historieelever på 8.-10. klassetrin. Tidstavle over 2. verdenskrig, litteraurhenvisning samtperson- og stednavneregister.