Modstanderens død

Litterær og velskrevet roman, der især vil interessere læsere med en interesse for jødernes forhold i 1930'ernes og 1940'ernes Tyskland.

Jeg-fortælleren i romanen er jøde og fortæller om sin opvækst i Tyskland i 1930'erne og -40'erne, mens nazismen var på fremmarch både fysisk og åndeligt. Det påvirker naturligvis fortællerens liv, både som barn, hvor han bliver holdt udenfor af sine tidligere kammerater og som voksen, hvor han kan mærke en stadig større modvilje mod jøderne i Tyskland. Men samtidig er fortælleren fascineret af Hitler, som han ser som den evige modstander og fjende. Han prøver at finde frem til en logik og mening med Hitlers had til jøderne, hvilket også bringer ham på kant med andre jøder, som ikke forstår ham. Romanen blev skrevet i starten af 2. verdenskrig og blev bogstaveligt talt gravet ned af forfatteren, som først gravede den op igen efter krigens afslutning.

Romanen virker meget litterær og foregår for det meste i hovedpersonens eget hoved, hvor han fortæller om sine tanker, oplevelser og overvejelser omkring det at have en dødsfjende og hvor svært det er at komme til en forståelse af hans motiver og had. Velskrevet.

Der er skrevet mange bøger om 2. verdenskrig og jødernes forhold under nazismen. Stilmæssigt lægger "Modstanderens død" sig op af Homo FaberMennesket er en stor fasan i verden eller Mennesket er en stor fasan i verdenDer er skrevet mange bøger om 2. verdenskrig og jødernes forhold under nazismen. Stilmæssigt lægger "Modstanderens død" sig op af Homo Faber eller .

Læs hele vurderingen