Denne historie er til læsere af spændingsromaner om besættelsestiden, men også helt generelt en god historie på dansk.
Forfatteren er skønlitterær debutant, men han har siden 1970 arbejdet i filmbranchen bl.a. som manuskriptforfatter. Det sidste kan sagtens mærkes i denne historie, der handler om pigen Lulu. Det er 1967 lige midt i make love-not war-perioden. Hun bor i et kollektiv, arbejder på et værtshus og er vokset op i et virvar af børnehjem og plejefamilier. Hun føler sig forkastet af sin ukendte mor, så da hun pludselig får at vide, at den enlige lidt grå dame, der netop er blevet skudt ned af ukendte gerningsmænd nok var hendes mor, bliver der vendt op og ned på hendes verden. Moderens historie har spor tilbage til besættelsen, hvor hun var gift med en modstandsmand og af jødisk herkomst, og Lulu kaster sig ud i at opklare historien, som også er hendes egen sammen med en af de få overlevende fra dengang. Men hvem er ven og hvem fjende? Forfatteren har tegnet et underholdende billede af København mit i blomsterbørnenes tid, dialogerne er fine og tidsmæssigt troværdige. Handlingen benytter sig af alle den almindelige spændingsromans effekter, og det hele virker upåklageligt.
Man kunne måske tænke på Ole Frøslevs krimier, men da også Flammen og Citronen.
Charmerende og spændende historie med en usædvanlige vinkel på oprøret under besættelsen og ungdomsoprøret anno 1967.