Madeleine har gjort alt for at lægge barndommen på Fyn bag sig og er immigreret til jetset-livet i Hong Kong. Mandens utroskab sender hende hovedkuls tilbage og måske har den fynske provins og mødet med en lokal mødregruppe alligevel noget at byde på? For voksne komediefans.
Cocktails, fester og storbyliv har skabt det perfekte fundament for overklasseparret Line og Bjørn og deres nyfødte søn. Men da Line kommer hjem og finder manden "begravet" i babysitteren, krakelerer den polerede overflade og Line tager det første fly tilbage til Danmark. Gensynet med den fynske muld huer bestemt ikke den jetset-elskende Line og mødet med en rasende og forsmået kusine og en noget provinsiel mødregruppe tegner da også til at blive et decideret mareridt. Men langsomt går det op for overklassefruen, at venskaber ikke kan gøres op i penge og den primitive mødregruppe bliver en uvurderlig hjælp, da Bjørn kræver Christian tilbage.
Komediedrama, der langt hen ad vejen underholder med sit aparte, stereotype persongalleri, de mange punchlines og groteske situationer. Desværre forfalder filmen også til slidte klicheer og de svingende skuespilpræstationer efterlader "Mødregruppen" i den brede komedie-midterkategori.
En mandlig pendant til "Mødregruppen" kunne være filmene om klassefesterne fra helvede, hvor Klassefesten 3Linda P - normal? er sidste skud. Manuskriptet er skrevet af Christina Sederqvist, der bl.a. kan opleves i Linda P - normal?En mandlig pendant til "Mødregruppen" kunne være filmene om klassefesterne fra helvede, hvor Klassefesten 3 er sidste skud. Manuskriptet er skrevet af Christina Sederqvist, der bl.a. kan opleves i .