Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Mørk fremtid


Beskrivelse


Hvordan ser vores verden ud i en fremtid, hvor teknologi og kunstig intelligens tilbyder os næsten ubegrænsede muligheder? Hvordan forholder vi os til etik og moral, og hvilke udfordringer står menneskeheden overfor om kort tid? For alle fra 13 år, der holder af dystopiske noveller.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. apr. 2024

af

af

Christine Christensen

d. 12. apr. 2024

Hvordan ser vores verden ud i en fremtid, hvor teknologi og kunstig intelligens tilbyder os næsten ubegrænsede muligheder? Hvordan forholder vi os til etik og moral, og hvilke udfordringer står menneskeheden overfor om kort tid? For alle fra 13 år, der holder af dystopiske noveller.

Ni dystopiske noveller om alt fra det smarte program Osiris, der kan genskabe en elsket afdød virtuelt, daginstitutionstilbud på abonnement og sandhedsbriller, der beskytter mod fake news og løgne, til Tornerose slanke-hi, der skaber din drømmekrop mens du sover eller Livsløn, der godt nok sikrer dig en tilværelse uden mangler, men også kræver at du arbejder som en zombie efter du er død. Fire af novellerne har været udgivet i andre sammenhænge.

Velskrevne lettilgængelige noveller om en dyster, næsten håbløs fremtid. Novellerne vil være et godt udgangspunkt for en samtale i undervisningssammenhæng om kunstig intelligens, ulighed, kontrol og magt, teknologi m.m. Novellerne kan også sætte tankerne i gang om den verden vi lever i og som vi stadig kan nå at påvirke positivt.

Dystopiske noveller findes også i Skabt for hinanden - og andre dystopier, de er for samme målgruppe, men lidt lettere at læse.