Bøger / skønlitteratur for børn / romaner

Mørkeleg


Beskrivelse


4 unge midt i tyverne, Tine, Alexandra, Tim og Jonas skal spille "Backstabbed" i et mørkt ubeboet hus, men der er en bestialsk og sindssyg morder løs ...

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. sep. 1996

af

af

Birger Hoff (skole)

d. 17. sep. 1996

Jeg har ikke set filmen Mørkeleg, og efter at have læst bogen føler jeg heller ikke, jeg er gået glip af noget. Som tilfældet var med sidste års Jürgensen filmatisering, Sidste time, er manuskriptet til Mørkeleg nu blevet transskriberet til bogform. Frigørelsen fra manuskriptet er ganske vist mere vellykket med denne udgivelse, men til gengæld virker selve fortællingen så konstrueret og klichéfyldt, at de indlagte gys, gerne dekoreret med detaljeret splattereffekter, ikke får den tilsigtet virkning. Det bliver heller ikke bedre af, at nogle af gysereffekterne så direkte bygger på filmmediet. F.eks. når et glas truer med at falde ned, og dermed kan gøre morderen opmærksom på, hvor heltinden gemmer sig, så er det gys for tilskueren, ikke for læseren. Tine og hendes venner skal prøve en ny leg, et kampspil ved navn Backstabbed, hvor det gælder om at finde et mordvåben og derefter stikke sine modstandere ned. En af deltagerne leger, ulykkeligvis for de andre, udfra sine helt egne regler. Jürgensen har ofte vist, at han har øje for de humoristiske og groteske vinkler. Det kommer desværre kun glimtvis frem i denne bog, hvis målgruppe må være elever fra 7. kl. op opefter.


Bibliotekernes vurdering

d. 17. sep. 1996

af

af

Elin Søborg

d. 17. sep. 1996

Gyserfilmen Mørkeleg havde for kort tid siden premiere under stor opmærksomhed og med lidt blandet modtagelse, men som Sidste time fra 1995 ser den ud til at blive en solid succes hos de unge. Her kommer så romanen om de 4 unge, der spiller en "morderleg", som bliver til blodig alvor, da en bestialsk og sindssyg massemorder tager over. Der klippes på filmisk vis frem og tilbage mellem de unge, enkeltvis eller samlet, den enes forældre, den sindssyge morder og den lokale politistation, hvor 2 politifolk står for opklaringen af det mord, der indleder historien. Som sædvanlig hos Dennis Jürgensen indfanges man af det præcise og originale sprog, der så flot karakteriserer personer og miljø, og trods alvoren den let karikerende og noget spiddende indfaldsvinkel til aktørerne. Det forekommer mig, at den valgte komposition med ret korte krydsklip sænker tempoet og spændingen for meget, især er der tomgang i scenerne med politiets opklaringsarbejde, som hele tiden bryder stemningen uden at tilføje væsentlige oplysninger, sikkert nødvendigt i film men ikke i bøger. Trods dette forbehold er jeg sikker på, at den bliver et hit hos unge fra 13 år og op og også hos mange voksne. Omslagsbillede fra filmen.