Bøger / skønlitteratur / roman

Mørkespor


Beskrivelse


Krimi. Midaldrende, ugifte Hilja bor stadig hos sin dominerende storesøster Karla, mens deres bror har familie. En kendt skuespiller og tidligere familie-veninde dukker op, samtidig med at en voldtægtsmand hærger området. Er der en sammenhæng?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Kirsten Katholm

2007

For læsere af nordiske kriminalromaner. En psykologisk krimi, der foregår i et socialt belastet og realistisk hverdagsmiljø.

Den svenske forfatter udgav på dansk i 2006 Godnat min elskede og fortsættelsen Skyggen i vandet. I denne roman følger vi tre søskende. Igennem beskrivelsen af deres voksne liv afsløres det gradvist, hvor skadet de alle tre er blevet af et følelseskoldt barndomsliv i et socialt belastet miljø. Den midaldrende, ugifte Hilja bor stadig sammen med sin storesøster Karla, der har tyranniseret både hende og broderen, Kristian, gennem hele deres liv. Alle tre er ensomme mennesker, der kun vanskeligt får deres liv til at fungere og har svært ved at overskue fremtiden. Den spændingsfyldte stemning bygges op gennem antydninger af noget snigende og uhyggeligt, der er i gang med at ske i det skjulte. Denne spænding kombineres ind i romanens komposition, hvor der i handlingens forløb er indsat små skitser fra den ukendte forbryders dagbog om, hvorledes han voldtager og dræber unge piger. Disse skitser viser en mand med psykopatiske træk, som gennem sine forbrydelser vil hævne sig på alle kvinder.

Ligner den svenske kriminalforfatters øvrige kriminalromaner. Hun kan sammenlignes med en anden svensk kriminalforfatter, Karin Alvtegen.

En velskreven psykologisk thriller, der giver en troværdig og udførlig beskrivelse af handling, personer og det sociale miljø. Dens opbygning, sprog og handling kombineres i langsomme og spændende beskrivelser.


Jyllands-posten

d. 5. aug. 2007

af

af

Henriette Bacher Lind

d. 5. aug. 2007