Bøger / skønlitteratur / roman

Mørkets magter


Beskrivelse


Kriminalroman. Den 15-årige Nicky Snape bliver fundet hængt, medens han afventer en dom for sin deltagelse i et brutalt indbrud. Charlie Resnick, som kender Nicky og hans familie, aner at der må stikke noget under.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. feb. 1998

af

af

Niels Pinholt

d. 27. feb. 1998

Efter et sidespring til forfattermiljøet i Over stregen (1997), er John Harvey tilbage i det kriminelle og socialt belastede under-England, der har spillet en stor rolle i de fleste af de foreløbigt 8 Charlie Resnick-krimier, der er oversat til dansk. Spændingsmomenterne hentes i en let genkendelig hverdag, lige under overfladen i en civilisation, der er i forfald. Her er det England. Det kunne være hvor som helst. Forbryderne er trængte mennesker i åndelig og fysisk armod, og voldsepisoderne, - en 15-årig drengs selvmord, et dobbelt drabsforsøg på et ældre ægtepar og et mord på en politimand - er affødt at situationer, hvor afstumpetheden kommer ud af kontrol og får katastrofale følger. Harvey har suppleret Resnicks stab med en ny medarbejder, en sort, homoseksuel politimand, der spiller en central rolle i hele handlingen. Stupide nynazisters raids mod bøsser i byens parker og seksuelt misbrug af drenge på forsorgshjem er blot nogle af elementerne i denne ubehagelige men fascinerende og velskrevne politiroman. Resnick får dog - som så ofte før - selv lov at smage en bid af kærlighedens frugter, men samtidig må han slås med, at racismen også trives i hans egne rækker. Det kan lyde ejendommeligt at karakterisere en modbydelig bog som en af de bedste i serien, der samtidig er en af de bedste politiserier på det danske bogmarked i disse år.


Berlingske tidende

d. 16. mar. 1998

af

af

Jakob Levinsen

d. 16. mar. 1998


Weekendavisen

d. 3. apr. 1998

af

af

Bo Green Jensen

d. 3. apr. 1998



Informationer og udgaver