Forfatterne til Mørkets Tegn har valgt en ikke særlig definerbar tidsperiode til at fortælle deres mystiske historier fra Den Sorte Månes Krøniker. Selv om der er skelet lidt til riddertid og noget til sort middelalder mystik, er selve fortællingen lagt ud i fantasy-land, hvor troldmænd let kan forveksles med almindelige dødelige, og hvor man derfor ikke skal lade sig narre af noget så banalt som udseende og miljø. Det giver naturligvis forfatterne rige muligheder for at bruge fantasien, men det kræver også disciplin at tøjle den, så læseren ikke føler sig snydt af lette løsninger i magiens og trolddommens hellige navn. Og det er netop svagheden ved dette album, hvor forfatterne synes at skjule manglen på en god historie bag en facade af voldsomme og forrygende ligegyldigheder. Et nærmere handlingsreferat er derfor udeladt. Billedsiden fremstår i stærke farver omend persontegningen er noget gnidret, men med en vis dramatisk nerve i de heftige slagsmål og de storladne slag. Den Sorte Månes krøniker er en ny serie, der nødvendigvis må betragtes som værende for absolut hardcore fans af Sværd og Trolddom-genren.