Til poesielskere med høje kvalitetskrav anbefales denne vellykkede digtsamling om sprog og erkendelse, hybris og genopbygning.
Digtsamling i to dele opdelt af en række fotos. Del 1 åbner med et brud: "Han stiger ind i det billede der er givet af verden og opdager at alting er menneskeskabt". Menneskene er hovmodige, almægtige klimaparasitter, men: "de bliver trukket ned / de bliver ved med at falde (..) sindet er svært at beskytte / de kan ikke beskytte sig selv". Teksten afløses af sort-hvide fotos fra et nutidigt Grækenland, der mikser antikt og nyt, gamle guder og plakater med revolutionære slagord. Del 2 beretter om en genopbygning ovenpå ruinerne af det gamle. Der efterstræbes et nyt sprog: "og tak vil give sproget virkelig mening".
Kompleks, politisk og smuk. Fotos og tekst fletter sig sammen og danner et sammenhængende, betydningsspækket værk. Det er en nydelse at holde / læse en bog, der er gennemført på alle planer. Udstyret er smukt og har en taktil, sanselig kvalitet; omslaget er vævet filt med prægede bogstaver og papiret er kraftigt og lækkert.
Blandt den nye / næsten-nye generation er der bl.a. Glenn Christian, som ligeledes samarbejder med en billedkunstner om sprog, naturtilstand, tab og håb. Lise Haurum arbejder i Hånden for Solen også meget bevidst med ord og billedkunst og forholdet mellem verden, menneske og sprog.