Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mohammed & Grete


Beskrivelse


Mohammed havner i rollen som Hans i eventyret Hans og Grete. Og det bliver hurtigt totalt nederen, fordi det ikke er helt let at begå sig i et klassisk eventyr, når man til daglig er vant til at slå sine folder på Nørrebro.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juni 2014

af

af

Pia Petersen

d. 2. juni 2014

Bogen er velegnet til oplæsning for børn fra ca. 5 år og kan selvlæses fra ca. 9 år. Mest velegnet til børn, der kender det klassiske eventyr om Hans og Grete.

Forfatter er bl.a. kendt for serien om Iqbal Farooq. Mohammed, der er en af hovedpersonerne i denne bog, kendes også fra denne serie. Mohammed hører historien om Hans og Grete og kan ikke helt lade være med at blande sig, fx siger han om Hans: "Tjotal syg i den roen, ham Hansedrengen der, mand". Det ender med at da Hans og Grete er blevet taget til fange af heksen, hopper Mohammed ind i bogen og sparker heksen ind i ovnen og befrier Hans og Grete. Børnene finder to skattekister med perler og ædelstene og de tager hvad de kan bære. Hans og Grete vil købe mad, men Mohammed vil købe biler til sin fætter. Han følger hans og Grete hjem og kommer ud af historien, dog uden perler og ædelstene. Men ender med at være "tjotalt" glad, fordi hans navn kommer med i titlen på bogen. Der er en god blanding af sprog, da det klassiske eventyr er fortalt på ældre dansk og Mohammed taler "indvandrerdansk". Der vil være rig lejlighed til at lege med forskellige stemmer for oplæseren. Bogen har en medfølgende cd, hvor forfatter selv har indlæst historien.

Denne minder om forfatterens egne Klods-Hassan og Hvad fætter gør er altid det rigtige, hvor klassiske eventyr også er bearbejdet med et humoristisk indvandrerfokus.

God og sjov leg med og genfortælling af et klassisk eventyr.


Weekendavisen

d. 13. juni 2014

af

af

Damian Arguimbau

d. 13. juni 2014