Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Molle får en ny jakke


Beskrivelse


Molle tænker om Liva og de andre piger i klassen også vil synes om hendes valg af ny jakke. Moster Nille har også fået ny jakke. Molle synes, hendes jakke med zebra- og leopardprint er grim. Men moster Nille synes, den lige passer til hende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. juli 2018

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 24. juli 2018

Molle og mor ser på jakker, og Molle får lov til at vælge sig en ny jakke. Mon Liva og de andre piger i klassen også synes, den er smart? Letlæst fra 1. klasse/ 6 år.

Bogen drejer sig om at blive accepteret af veninderne i klassen og ikke skille sig ud. Molle tænker mest på, om de andre piger også synes om hendes valg af jakke. Heldigvis er moster Nille på besøg. Moster Nille er både sjov og lidt skør. Nille har også fået ny jakke. Molle synes, moster Nilles jakke med zebra- og leopardprint er grim, men Nille synes, den lige er til hende. Nille har ret. Den jakke passer lige til moster Nille, ligesom Molles jakke lige passer til Molle. Bogen har hårdt omslag, og viser Molle, der kommer i skole med den ny jakke på og hilser på veninderne.

Bogen er letlæst lix 5/ let-tal 13, og dens tema om at stå ved, hvad man har valgt, er relevant. Problematikken bliver fortalt og løst med humor. Forfatteren er ligeledes illustrator til bogens mange farverige og understøttende billeder. De er livlige og fylder over hele opslag, hvorpå den korte og letlæste tekst er sat. Der kan hentes elevaktiviteter til bogen på forlagets hjemmeside.

Andre letlæste titler, som fx Ida går til dansElla rapper og Ella rapper, drejer sig begge om piger, der ønsker at være med i gruppen og vinde venindernes acceptAndre letlæste titler, som fx Ida går til dans og , drejer sig begge om piger, der ønsker at være med i gruppen og vinde venindernes accept.