Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Monas forår


Beskrivelse


Hverdagshistorie om en enlig mor og hendes bekymringer for børnene, som er svære at håndtere som enlig, længslen efter tosomhed, kærlighed og venskab samt problemer med drikkeri i familien.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2000

af

af

Jytte Bræmer

d. 7. nov. 2000

Kirsten Ahlburg er en af veteranerne hvad angår letlæsningsbøger for voksne. Hun har så megen erfaring, at hun ved, hvad der skal til for at skabe en letlæsningsbog, der fungerer. En hverdagshistorie, hvori der er så mange almenmenneskelige problemstillinger, at den kan lægge op til debat under læsning af teksten. Her er det fortællingen om den enlige mor, Mona, der anslår temaer som bekymringerne om børnene, som er så svære at håndtere som enlig, længslen efter tosomhed og kærlighed, venskab, problemer med drikkeri i familien m.m. De enkle sætningskonstruktioner, den åbne sideopsætning, kapitelinddelingen, den megen direkte tale, er alt sammen med til at skabe en god, gedigen letlæsningsbog for voksne på et niveau, som ikke er for den absolutte begynder, men dog sværhedsmæssigt placerer sig et godt stykke under forlagets serie Lette klassikere. Har anvendelsesmuligheder såvel i danskundervisningen af læsesvage voksne - både danskere og indvandrere - som et fritidstilbud til samme målgruppe. Det er et stykke velfungerende brugslitteratur, hvor mangelen på nuancer skaber, som det så ofte er tilfældet, en tone af snusfornuft og småborgerlighed, som det er nødvendigt ikke at lade sig irritere af.


Folkeskolen

Årg. 118, nr. 16/17 (2001)

af

af

Tove Kettner Heiberg

Årg. 118, nr. 16/17 (2001)