Bøger / skønlitteratur / roman

Monsieur Linhs lille pige


Beskrivelse


Monsieur Linh ankommer som flygtning til et land, hvor han hverken kender kultur eller sprog. Hans familie er udslettet, og han har kun et lille barnebarn, som han går tur med. En dag møder han en mand, der i ham finder en trofast lytter, selv om han intet forstår.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. okt. 2008

af

af

Per Månson

d. 24. okt. 2008

En lille roman for alle, der holder af en god og velskrevet historie. Det pastelagtige indhold afspejler fint bogens skrøbelige tone.

Den franske forfatter har udgivet 6 romaner, men har indtil nu kun fået den smukke Grå sjæle, 2006, oversat til dansk. En ældre mand ankommer til et nyt Frankrig-lignende land fra en krig i et Vietnam-lignende land. Hele hans famile er udslettet på nær en lille stille pige, der angiveligt er hans barnebarn. Han forstår ikke sproget og forstår ikke omgivelserne, men trisser rundt med pigen. En dag sidder de på en bænk, da der kommer en stor mand, der for nyligt er blevet enkemand. Han taler til Monsieur Linh, der intet forstår, men glædes ved den varme stemme, og der opstår et venskab på trods af sproglige og kulturelle barrierer, indtil Linh lukkes inde på en institution og en dag beslutter sig for at flygte for at finde den store ven. Det er en smuk lille historie om venskab og magtesløshed i et både ligefremt og poetisk sprog.

Læsere af Grå sjæle vil absolut ikke skuffes af Claudels nye roman.

En stille, smuk og gribende fortælling om venskab på tværs af sprog og kulturer.


Berlingske tidende

d. 7. nov. 2008

af

af

Else Cornelius

d. 7. nov. 2008



Informationer og udgaver