Spil / computerspil

Monster energy supercross 3 : the official videogame


Beskrivelse


Racerspil. Drej gashåndtaget i bund på din lækre supercross-maskine og hør brølet fra et fyldt stadium. Styr mod toppen i career-mode eller byg din helt egen bane.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. jan. 2020

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 30. jan. 2020

Drej gashåndtaget i bund på din lækre supercross-maskine og hør brølet fra et fyldt stadium. Styr mod toppen i career-mode eller byg din helt egen bane. Fra 10 år.

Som navnet antyder er dette det officielle spil for Monster Energy Supercross med alt hvad der dertil hører. I denne udgave af spillet kan man nu hoppe ind i et af de officielle teams fra racet. I modsætning til motocross køres supercross udelukkende på store indendørs arenaer og stadiums, og MES 3 rummer selvfølgelig også alle de officielle 15 baner, ligesom der også er et pænt stort udvalg af officielle kørere. I de tidligere versioner af spillet har der været et fravær af kvindelige kørere, men i denne udgave får sidstnævnte mulighed for at give mændene baghjul. Nyt er også adgangen til den officielle californiske testbane, hvor der kan køres i co-op mode. Sprog: Engelsk.

Der er solide nyheder i dette års udgave af Monster Energy Supercross, hvilket får pilen til at pege opad for mig, selvom gameplay følger samme spor som forgængerne. Det er et spil, som er let at komme i gang med, men som der skal lægges arbejde i at mestre, så det er ikke for casual gamers. PEGI: 3. Kan spilles fra 10 år.

På Switch-konsollen er Monster Energy Supercross-serien enerådende, men kan jo passende sammenlignes med de to foregående udgaver af spillet, og her er 3'eren klart det som har mest at byde på, ikke mindst i online-delen.


Bibliotekernes vurdering

d. 23. jan. 2020

af

af

Henrik Schou

d. 23. jan. 2020

Spænd hjelmen og grib styret på dit 450-kubik bæst, for nu blændes der op for en ny sæson i hvad der med rette kaldes "Super Bowl of motocross". Kun de hurtigste, dygtigste og mest dumdristige kan være med når løbet starter. Fra 10 år.

Som sine forgængere byder Supercross 3 på 2019 sæsonen i AMA Supercross - en form for tunet motocross med off-road motorcykler, der kører på en bane med flyvehop. Alle de virkelige ryttere, hold og motorcykler samt samtlige løb på stadions fra Anaheim til East Rutherford er med. Du kan skabe din egen rytter og som noget nyt kan du endda lave en kvindelig rytter. Den helt store nyhed siden Supercross 2 er de mange nye muligheder for multiplayer-spil, med løb for op til 12 spillere.

Grafisk er spillet løftet en smule siden sidste år, men generelt er det den tekniske side der lader mest tilbage at ønske. Omgivelserne er triste og lydsporet ensformigt. Heldigvis er der mange spilmuligheder, både online og offline, så det kan opveje de ensformige elementer. Som altid kræver både fysik og kontrol tilvænning og dette spil er næppe et sted at starte for moto- eller supercross nybegyndere. På engelsk. PEGI 3.

Italienske Milestone har mere end 20 motorcykelspil på samvittigheden, bla. dette spils forgænger Monster energy supercross 2 (Playstation 4), og de har tydeligvis udviklet en spidskompetence når det gælder off-road MC-spil.