Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Monster High


Beskrivelse


Monsterslænget har holdt lav profil på den lokale high school, men da to nye piger begynder i klassen, bliver byen aldrig den samme igen. Frankie Stein er blevet skabt i sin fars formaldehyd-lugtende kælder for to uger siden. Måske har hun fundet en ven i Melody, som også er nytilflytter og nu skolens smukke pige. En af pigerne sætter det hele på spil for et kys - en fejltagelse, der kan betyde, at hun mister alt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. sep. 2011

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 20. sep. 2011

Lyserødt tøsefnidder, plastikoperationer, monstre og amerikanske tv-serier forenes i denne roman til primært piger mellem 12-16 år.

Forfatteren har ikke før udgivet bøger i Danmark, men har ligget på bestsellerlisterne med flere ungdomsromaner i USA. Her er en roman, der med sit omslag giver lidt forvirrende signaler, som er svær at placere i en bestemt genre. Men når historien er læst, så forstår man. Monsterslænget har holdt lav profil på den lokale highschool, men det slutter da to nye piger begynder i klassen. Frankie Stein! er blevet skabt i sin fars formaldehyd-lugtende kælder for kun to uger siden, og nu skal hun finde sin plads i den virkelige verden. Hun tror, hun måske har fundet en ven i Melody, men kan hun stole på sådan en almindelig pige? Melody er også nytilflytter. Efter en næseoperation er hun nu "skolens smukke pige". Det føles bare, som om hun snyder dem alle sammen, lige indtil hun møder fyren Jackson. Men han har vist heller ikke helt rent mel i posen. En af pigerne sætter det hele på spil for et kys. Sprogstilen er lidt som at læse manuskriptet til en amerikansk tv-serie.

Forfatteren Meg Cabots romaner kombineret med tv-serien Buffy og tilsat namedropping med mærkevarer. Der er mange bøger med monstre, men ingen med denne kombination.

Det er ikke høj kvalitet hverken i plot, sprog eller stil, men jeg er sikker på, at mange piger vil elske kombinationen af monstre og tv-serien Beverly Hills. Bogen vil ikke komme til at tilbringe meget tid på hylden.