Monster og Frø kommer i form

De små billedbøgers Monster og Frø er et komisk par i stil med Gøg og Gokke -bare omvendt. Den fikse frø er fuld af gode ideer og initiativ, men det går altid ud over den store og sindige ogikke alt for vakse Monster, der er et fantasivæsen som en slags drage eller en salamander i overstørrelse. Det er mest fald-på-halen-komik i genkendelige situationer, der sikkert kan more ved op-og billedlæsning en del inden skolealderen, hvor det ikke generer, at dyr kører bil og går med jogging-tøj. Det er meget enkle og letopfattelige billeder i skiftende formater uden mange detaljer.De er tegnet med en tynd konturstreg og farvelagt i næsten enstonede flader med skyggeskravering. Teksten i et enkelt sprog med korte replikker er sat i et åbent skriftbillede med varierede blokke.Det giver afvekslende og sprælske opslag bøgerne igennem. I den ene er Monster blevet for tyk og Frø vil lære ham løbetræning, cykling, svømning og gymnastik, men alt ender i kaos og nederlag,indtil Monster opdagersine evner for vægtløftning - hvor Frø ikke kan være med. I den anden gør Frø en række groteske forsøg på at få Monsters smertende tand ud, men først da en pige har fået hammed til tandlægen, går tandpinen over.

Læs hele vurderingen

Billedbøger i tværformat med ret kortfattet tekst om de to venner Monster og Frø. Frø er den lille initiativrige, men ikke-så-klog-som-han-selv-tror-type, Monster følger langsomt men troligtmed, selvom Frøs ideer udvikler sig til mindre katastrofer. I tandpinebogen foreslår Frø, at Monster kan trække sin syge tand ud ved hjælp af en snor bundet i en dør, en bil, en elefant ogsluttelig en damptromle. Resultatet er at Monster nu har ondt også alle andre steder end i tanden. En lille pige foreslår et tandlægebesøg! På samme vis er Frøs forslag til motionsformerkatastrofale for Monster, indtil de finder på at løfte vægte - og Frø kan konstatere, at han er fuld af gode ideer. Mønsteret de to figurer imellem er jo klassisk, og de 3-4-årige vil gotte sigover at kunne gennemskue den karl-smarte Frø. Tegningerne er enkle og velfungerende uden at være imponerende. Figurerne er flade og bevægelserne noget iavede. De to ophavsmænd er hver for sigrepræsenteret med titler på børnebiblioteket,uden at der er tale om markante titler. En gammel børnebibliotekars tanker går til Arnold Lobels Frø og Tudse-serie, som var opbygget efter sammemodel, men hvor tegningernes plasticitet og tekstens poesi var en tudsetunge - og de er lange - foran Monster og Frø.

Læs hele vurderingen