Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Monsterbogen


Beskrivelse


Billedbog. Ordløs fortælling om en rolig sort/hvid by, hvor en lille pige begynder at tegne monstre med sine farvekridt. Monstrene bliver levende, og de hjælper hende med at farvelægge byen. Men det er ikke alle, der kan lide byens nye udseende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 2015

af

af

Marianne Agger

d. 19. maj 2015

En ordløs billedbog om en sort-hvid by, der friskes op med skønne farver lavet af en kreativ pige og hendes søde, tegnede monstre, der vækkes til live. En bog, der taler til kreativitet i bred forstand. For børn fra 3-6 år.

I en by med ro og orden i et sort-hvidt univers tegner en lille pige med farvekridt. Hun tegner fantasifulde monstre, der bliver levende ligesom næsehornet i Ole Lund Kirkegaards klassiker "Otto er et næsehorn". Monstrene begynder at hjælpe pigen med at farvelægge byen, som var det en malebog. Nogle af byens beboere kan lide det, men politimanden siger stop. Så må børnene i gang med at vaske huse og gader rene igen, imens monstrene gemmer sig. Efter et regnskyl ligner byen sig selv igen. Men det varer ikke længe. Sådan kan én fortælling lyde i denne ordløse bog, hvor kun fantasien sætter grænsen. Hoogstad har tidligere illustreret tre danske børnebøger.

En bog med rig mulighed for mange, gode fortællinger, hvor både børn og voksne kan bestemme handlingen. Stregtegningerne er dejlig myldrende og detaljerede, og man bliver ikke sådan lige færdig med dem ved én gennemlæsning.

En ordløs billedbog, der også har knald på farverne, er fx Freemans Prinsesse Arabella finder et æg. De to er gode bud på velfungerende, ordløse billedbøger.