Bøger / faglitteratur til børn

Monstre og dæmoner


Beskrivelse


Afskyelige dyr, monstre i Europa, Amerika og resten af verden samt skabninger i oceanerne og de udøde. I forbindelse hermed eventyr samt mange farveillustrationer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. jan. 1996

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 8. jan. 1996

Dette bind i en ny serie præsenterer et omfattende galleri af monstre, dæmoner og sære uhyrer, der for manges vedkommende kan genfindes i folkeovertroen rundt i verden. Indholdet, der for en dels vedkommende er ordnet geografisk, består både af kendte figurer som f.eks. Dracula, varulve, yetien, sfinxen, Frankensteins monster, griffer, zombier og basilisken samt af måske mindre kendte som bl.a. gorgoner, Bunyippen, Sakarabru, Kappa og Ahuizotl. Beskrivelserne af de enkelte monstre m.m. spænder fra korte afsnit til uddrag af eventyr og legender. Bagest i bogen er der forslag til supplerende læsning samt et stikordsregister. Det er en spændende og informativ titel, der har håndbogsagtig karakter. Teksten, der hovedsageligt er sat i to spalter, kan selvlæses fra 5.-6. kl. De mange farvelagte illustrationer, der støtter teksten udmærket, har ofte et dramatisk tilsnit. Skolebibliotekerne har titler om emnet, men den foreliggende vil være et godt supplement til de allerede eksisterende. Bogen, der har en bred anvendelsesflade, kan i folkeskolen anvendes til selvstændig fordybelse og informationssøgning fra 5. kl. og opefter i skoleforløbet.


Bibliotekernes vurdering

d. 8. jan. 1996

af

af

Susanne Thøfner

d. 8. jan. 1996

Forf. fortæller løst og fast om monstre, dæmoner, onde ånder og mærkværdige skabninger fra hele verden lige fra oldtiden til i dag. Disse skildringer, der er relativt kortfattede, brydes af 10-15 eventyr fra hele verden, der handler om nogle af disse mange mystiske og uhyggelige væsener. Bogen afsluttes med en litteraturliste samt et udførligt stikordsregister. Bogen indgår i en serie, hvor der indtil videre er udkommet 4 bind, bl.a. Troldmænd og Feer (1995). Den fremtræder farvestrålende og iøjnefaldende med en japansk vindgud på forsiden. Teksten er tospaltet og delt i mange underafsnit, der er forsynet med turkise overskrifter og utallige farvestrålende tegninger. Eventyrene skiller sig ud ved at være sat med enspaltet tekst. Bogen er skrevet i et forholdsvis mundret sprog, og teksten er yderst factsmættet. Her er en utrolig bunke sære væsener, og her er mange, som jeg aldrig har hørt om før. Beskrivelserne er ret interessante, og bogen fremtræder flot og indbydende, men det er ikke en bog, man gyser over, snarere en bog, der læses i småbidder og evt. bruges som baggrundsstof til opgaver om overtro o.l. Til selvlæsning fra 12-13 år.



Informationer og udgaver