Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Monsun af stjerner


Beskrivelse


Fantasy. 16-årige Stellas veninde dør i en drukneulykke. Stella tager til Australien og starter i gymnasiet. Men hun plages af uhyggelige drømme, der udspillles i London år 1835. Hun møder de mystiske og foruroligende fætre, Castor og Jared. Er der en forbindelse mellem dem og drømmene?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. mar. 2018

af

af

Vera Hollerup

d. 23. mar. 2018

Første bind i en ny spændende fantasy-trilogi for 14-16-årige og eventuelt lidt ældre læsere. 16-årige Stella har mistet sin veninde, Veronika, i en drukneulykke og flytter nu til Australien. Men fortiden forfølger hende.

Handlingen foregår i 1986 i en tid uden mobiltelefoner og internet. 16-årige Stella mister sin veninde i en drukneulykke, men bliver selv reddet på mystisk vis. Hun tager til Australien for at starte på et ny liv. Her stifter hun bekendtskab med to mystiske og fascinerende fætre, Castor og Jared. Hun får nogle underlige og foruroligende drømme, der udspiller sig i London i 1835. Disse drømme synes at have en besynderlig forbindelse til hende selv. En mystisk perle, som hun har modtaget af en dreng, synes også at relatere til denne skræmmende fortid. Hvad er forbindelsen mellem fortidens dystre hændelser og Stellas nutidige tilværelse?.

Dækkende forside, der både illuderer mystik og romantik. Bogen er skrevet i en lidt omstændelig stil, men ellers er sproget fyldigt og varieret. Den debuterende forfatter udviser fantasi og skrivelyst, men nogle gange kan de forskellige intriger og tidsrejse-regler godt blive lidt indviklede. Men spænding og mystik er der ikke noget i vejen med, og der er gode person- og miljøbeskrivelser. Slutningen er en sand cliffhanger.

En rigtig god serie om tidsrejser er Linda Buckley Archers "Tidsrejsen", hvor hovedpersonen ved et uheld bytter plads med en person fra en anden tid. Den kan læses fra ca. 12 år.