d. 2. okt. 2012
af
af
Ulrich Breuning
d. 2. okt. 2012
Den serbiske instruktør Dusan Makavejevs svensk producerede Montenegro fra 1981 henvender sig til et voksent publikum med interesse for europæiske artfilm med anstrøg af kult. Filmens udforskning af kulturel fernis på seksuel grundtone vil udvide målgruppen med et psykologi interesseret publikum med særligt blik for Wilhelm Reichs teorier.
Marilyn Jordan føler sig kvalt i borgerskabets diskrete charme, hvis overflade kun spoleres af en senil svigerfar. Ægtefællen rejser meget, og det er netop i lufthavnen, at Marilyn møder en jugoslavisk pige. Marilyn oplever i dennes indvandrermiljø en helt anden kultur end den stockholmske forstadskorrekthed. Her blomstrer småfiduser og hjemmebrænderi sammen med frodig, erotisk livsappetit! Dusan Makavejev (f. 1932) blev berømt med den kalejdoskopiske Organismens mysterier, 1971, som blander dokumentarfilm og fiktion til en original kunstnerisk manifestation af psykoanalytikeren Wilhelm Reichs tankegods. Montenegro er mere mainstream, men også med bizarre påfund som fx en legetøjstank med en dildo på kanonrøret!.
Skildringen af en saftig, svedende og tøjlesløs jugoslavisk (filmen er før landets opdeling) livsførelse kan ses som en forløber for lignende eskapader i Emir Kusturicas Underground, 1995. Og en overklassedames møde med jævne mennesker og erotikken er også skildret i Joseph Loseys fine britiske sædeskildring Sendebudet, 1971.
En film, der er sin tid i en sådan grad, at den både føles interessant og forældet.
