Bøger / skønlitteratur til børn

Mor Muh leger sommer


Beskrivelse


Billedbog. Det er vinter, og Mor Muh længes efter sommer. Sammen med Krage mindes hun de gode ting, de lavede, da græsset var grønt, og solen skinnede. Men de finder ud af, at det også er sjovt med sne og kulde.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. sep. 2018

af

af

Marianne Agger

d. 19. sep. 2018

Endnu en bog om den venlige og nysgerrige ko Mor Muh og hendes gode ven Krage. Det er vinter, og Mor Muh længes efter sommer, så hun må finde på noget. Sød og sjov billedbog for de 3-6-årige.

Det er en gråkold vinter. Mor Muh står inde i stalden og drømmer om sommer, hvor græsset er grønt, solen skinner, og hvor man kan bade i søen. Mor Muh lokker Krage med ud af stalden, selvom han ikke er meget for det og utrolig bange for at blive syg. Mor Muh leger sommer, og på en gren i træet sidder hun i snevejr sammen med Krage og mindes de gode ting, de lavede i sommer. Men de nyder også vinteren, laver sneengle og prøver den sneklædte rutschbane. Mor Muh afslutter dagen med et digt om, at sommer og vinter er lige gode årstider, når bare man er to.

Der er altså en bestemt stemning i bøgerne om Mor Muh og Krage. De er rolige og hyggelige uden at være kedelige, og der sniger sig altid et godt budskab ind. For vel er vinteren kold og barsk, men der kan komme mange sjove aktiviteter ud af sne og kulde. Når man har en ven at opleve årstiderne med, og mindes årets gode timer sammen med, er alt godt. Den megen dialog gør bogen spændende at læse op, og Nordqvists tegninger er som sædvanlig skønne.

Mange billedbøger om årstider omhandler en bestemt årstid. En der omhandler alle årstider og giver eksempler på aktiviteter året rundt, er fx Min bog om årstiderne.


Politiken

d. 7. jan. 2019

af

af

Steffen Larsen (f. 1943)

d. 7. jan. 2019