Bøger / skønlitteratur til børn / rim

Mor og far lim


Beskrivelse


Billedbog. Når mor og far er blevet skilt, kan man så lime dem sammen igen? Jagten går ind på at finde en bøtte forældre-lim, så mor og far kan limes sammen igen. Men drengen finder ud af, at det ikke er helt så nemt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juli 2009

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 22. juli 2009

Billedbog på vers for børn fra 4 år. Om en skilsmisses svære konsekvenser for et barn og om hvordan det hele alligevel kan blive i orden igen.

Når mor og far er blevet skilt, kan man så lime dem sammen igen? Med indlevelse og en underfundig humor sætter denne bog fokus på, hvordan et barn takler mors og fars skilsmisse. Om et barns følelser, når forældrene går fra hinanden. Man må finde en bøtte forældre-lim, så mor og far kan limes sammen igen. Men drengen finder ud af, at det ikke er helt så nemt, men heldigvis finder han også ud af, at det ikke har noget med ham at gøre! Den korte, enkle tekst på rim er sat i en stor åben sats på og i illustrationerne. Forfatteren er prisbelønnet i hjemlandet England, og det er hans femte billedbog, der er oversat til dansk. Illustratoren har fået udgivet én billedbog i Danmark Sørens Supermandsunderhylere, 2009. Tegningerne er i en blanding af klare og douche farver. Stregen er naturalistisk og enkel, og vinklerne er ofte lidt skæve. En bog som kan sætte tanker i gang hos både børne- og voksenlæsere.

Der findes en række billedbøger om skilsmisse, der belyser emnet fra forskellige synsvinkler. Bogen udmærker sig ved den anderledes tilgang til emnet og ved beskrivelsen af, at selv om forældrene er skilt, så er kærligheden til barnet der stadig! Billedbogen føjer sig fint ind i rækken af allerede eksisterende billedbøger.

En lille charmerende og eftertænksom bog om et aktuelt emne for rigtig mange børn i målgruppen.



Informationer og udgaver