Selv om der ikke er tale om deciderede kriminoveller, vil også læsere af begavede krimier kunne fryde sig over denne bog.
Den svenske forsvarsadvokat slog sig igennem som forfatter med sin Stockholm-noir-serien, der lige som hans nye samling trækker på et indgående kendskab til storbyens skyggeside. Gennem de mange fine noveller ser vi mange sider af det svenske retssamfund. Her er gensyn med nogle af figurerne fra bandekrigene i trilogien, men vi følger også advokaters kvaler med samvittigheden eller karrieren. Mange af fortællingerne er bevidst uforløste og pirrer voldsomt til fantasien. Sprogligt ligger Lapidus helt i top indenfor nordisk spændings- og krimilitteratur.
Lapidus står helt klart i gæld til den sorte krimis store mestre som Hammett og Chandler, men han bringer i den grad traditionen up to date.
En fremragende og tankevækkende samling noveller fra den Stockholmske over- og underverden.