Bibliotekernes vurderingd. 17. sep. 2001afafErik Nicolaisen Høyd. 17. sep. 2001Introduktion til Nietzsches Moralens oprindelse (1887, dansk 1993). Bogen gennemgår værket fra start til slut. Nietzsche beskrev den vestlige morals historie og hvorfor den opstod. Han mente ikke at moral var et naturfænomen og så før-moralske træk i fx antikkens Grækenland. Jødedommen og især kristendommen introducerede skyld og den dårlige samvittighed. I moderne tid spiller videnskaben en tvetydig rolle som frigørelse fra kristendommen. Raffnsøe forholder værket til nogle af Nietzsches øvrige bøger og til sam- og eftertidens filosoffer. Herunder en vurdering af værkets betydning for forståelsen af nutidens velfærdsstat. Sproget er tilgængeligt. Indholdsmæssigt er bogen abstrakt. Nietzsche er aktuelt en af de mest efterspurgte filosoffer. De snesevis af bøger om og af ham har et stort publikum både blandt pligtlæsende filosofistuderende og lystlæsende Nietzsche-interesserede. Det kommer sikkert også til at gælde for denne bog. Moralens oprindelse er et af Nietzsches sene og mindre værker, skrevet efter bogen om Zarathustra og kun to år før hans mentale sammenbrud. Raffnsøes introduktion er den første selvstændige. Han har undervist på tre danske universiteter og har skrevet Filosofisk æstestik (1996). Læs hele vurderingen