"Det lyder grimt, hvad det også skal for en plade, hvis åbningssang på grafisk vis skildrer en blodig cirkel af fødsel og død, hvor den fødende kvinde prompte stikker en kniv i den nyfødtes hjerne for ikke at forpeste verden med endnu et menneske. Så er vi ligesom i gang med en plade, der også trækker os igennem absurde scenarier som et tempel lavet af kropsdele og en slags erotisk fantasi om menneskehud, der syes sammen (...) Og hvor klamt og misantropisk det end kan forekomme, er det ikke uden en vis humor i al sin morbide opfindsomhed".