Bøger / skønlitteratur til børn

Morderen og den stumme


Beskrivelse


Tegneserie. Ariane de Troil befinder sig på et asyl for unge kvinder - i chok og højgravid. Under dramatiske omstændigheder flygter hun sammen med lejemorderen Taillefer til Amerika, hvor hun håber at finde sin far.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. jan. 1996

af

af

Steffen Kronborg

d. 8. jan. 1996

I det sidste album i 7-binds-serien Spurvehøgen blev den unge Ariane de Troil ved en tragisk misforståelse slået ihjel af sin egen far. Og dog. Seriens forfattere har ikke kunnet nænne at skille sig af med deres heltinde og har derfor ladet hende slippe med skrækken. Hun blev "kun" livsfarligt såret og befinder sig i starten af denne nye fortællecyklus på et tvivlsomt asyl for unge kvinder - stum af chok og højgravid med sit og Germain Grandpins barn. Under dramatiske omstændigheder lykkes det Ariane at flygte fra asylet og fra sine forfølgere, og i albummets slutning finder vi hende ombord på et skib til Amerika, hvor hun håber at genfinde sin far. Som ledsager har hun den hensynsløse lejemorder Taillefer, der har sine egne grunde til at ville møde Arianes far. Den nye albumcyklus, der foreløbig er planlagt til 6 bind, knytter sig tæt til Spurvehøgen-sagaen, som derfor må forudsættes bekendt. Men for den, der har læst og nydt det store epos om Frankrig i starten af 1600-tallet, er der tale om et spændende gensyn, ikke mindst på det grafiske plan. Juillard har finpudset sin streg, så hans tegninger nu formidler handlingen med en vibrerende følsomhed og en behersket klarhed, der er sjælden inden for tegneserieverdenen. En kølig, suveræn farvelægning fuldender dette kvalitetstilbud for de ældste unge og de voksne.


Bibliotekernes vurdering

d. 8. jan. 1996

af

af

Birger Hoff (skole)

d. 8. jan. 1996

Det er ikke altid lige let at tage afsked med en serie og dens personer, og det har det åbenbart heller ikke været for makkerparret Cothias/Juillard, der nu har valgt at genoptage deres epos fra det 17. århundredes Frankrig om den hætteklædte og mystiske hævner ved navn Spurvehøgen. Serien bestod af syv album med et mangfoldigt persongalleri, som bevægede sig fra intriger ved hoffet til den gemene pøbel, med den uheldsvangre familie de Troil og den tragiske helt, Spurvehøgen, i centrum. Identitet bag Spurvehøgen skiftede flere gange i løbet af serien, men det er den sidste bærer af den røde maske, den unge smukke Ariane de Troil, der er den nye hovedperson. Det viser sig, at hun ikke døde ved den afsluttende duel, men hårdt såret på sjæl og krop er hun blevet anbragt på et sindsygehospital, hvor vi møder hende i dette nye epos. En gammel bekendt, hvis intentioner viser sig at være overmåde egoistiske, hjælper hende med at flygte til det nye land, Amerika, hvor en ny, og skæbnesvanger handling kan tage sin begyndelse. Det er et særdeles flot tegnet album, som med sine adskillige tråde tilbage til den forrige historie, ikke vil skuffe sine mange læsere blandt unge og voksne.


Berlingske tidende

d. 2. mar. 1996

af

af

Jakob Stegelmann

d. 2. mar. 1996


Politiken

d. 29. feb. 1996

af

af

Søren Vinterberg

d. 29. feb. 1996


Information

d. 29. feb. 1996

af

af

Paw Mathiasen

d. 29. feb. 1996


Weekendavisen

d. 15. mar. 1996

af

af

Bo Bjørnvig

d. 15. mar. 1996