Wiesenthal er jøde og slap levende gennem flere forskellige koncentrationslejre; han oprettede efter krigen en dokumentationscentral i Østrig og satte al sin tid ind på efterforskningen af nazi-forbryderne, et lidet misundelsesværdigt job, dels fordi de tidligere SS-folk havde en meget effektiv flugtorganisation, dels på grund af de forskellige landes divergerende holdning til hele krigsforbryderspørgsmålet, f. eks. de østrigske myndigheders lunkenhed. Bogen må nærmest betegnes som en antologi over dokumentationscentralens arbejde, der er f. eks. kapitler om jagten på Eichmann, om efterforskningen af doktor Mengele og Martin Bormann. Det hele er rettet lidt vel meget til af redaktøren Joseph Wechsberg, men det virker ærligt og er fjernt fra spekulation, bogen er et vigtigt dokument, som må findes i ethvert bibliotek.