Mordet i Orientekspressen

Genudgivelserne fra forlaget af endnu en række af krimidronningens whodunit-historier henvender sig til alle yndere af hendes univers, her med manden med "de små grå", Hercule Poirot som hjernen bag opklaringerne.

Agatha Christie har stadig godt fat i sit krimi-publikum. Skønt genren har undergået en rivende udvikling, siden hun skrev sine whodunit-fortællinger på traditionens grund, efterspørges hendes bøger stadig, og de understøttes af, at flere er blevet til storfilm, fx den her foreliggende Mordet i Orientekspressen, ligesom der stadig drejes tv-serier over dem, så hendes univers fænger stadig, måske også på en vis nostalgi og hygge. De tre her foreliggende genudgivelser er alle i den gode ende af hendes Hercule Poirot fortællinger, hvor brikkerne samles fortællingen igennem - og forbrydelsen afsløres af Poirots enestående hjerne på de sidste sider: "Det var Poirots øjeblik. Alle ansigter var vendt mod ham i ivrig forventning", som det står i Kortene på bordet.

Mordet i Orientekspressen, 1934, Kortene på bordet, 1936 og Hercule Poirots jul, 1939, har alle været udgivet før; de genudgives nu i Michael Alrings mundrette, nutidsdanske oversættelse til glæde for Christies store læserskare.

Genudgivelserne sikrer, at Christies store publikum stadig vil have adgang til disse stadig holdbare fortællinger, som også appellerer til alle yndere af, hvad man kunne kalde det hyggelige mord.

Læs hele vurderingen

To nyudgivne Agatha Christie-krimier med Hercule Poirot i hovedrollen vil tiltale de klassiske krimilæsere, der holder af krimigåder uden udpenslet vold og dramatik.

To mellemkrigstids-krimier med den berømte belgiske detektiv Poirot, der optræder i ikke mindre end 33 romaner og 54 noveller. I ABC-mordene myrdes en række mennesker, uden anden forbindelse end, at deres navne og byerne de bor i starter med bogstaverne A, B og C, og selvom Poirot får hjælp af sin gode ven kaptajn Hastings, volder opklaringen dem store problemer. Det samme er tilfældet i Mordet i Orientekspressen. Her er Poirot fanget i en togvogn i Jugoslavien, og selvom der kun er 12 mistænkte, har alle en god grund til at ville den myrdede til livs. Bøgerne er lettilgængelige og udramatiske. Tonen er tør og humoristisk, og den hyggelige stemning og de særegne personligheder er bøgernes force snarere end krimigåden og det lidt skabelonagtige plot.

Forlaget har genudgivet en række Poirot-krimier, med få sproglige tilretninger. Bøgerne minder om Simenons serie om Maigret og Conan Doyles bøger om Sherlock Holmes; bøger, hvor detektiven som den eneste har regnet plottets spidsfindigheder ud. Et mere nutidigt bud er Camilleris krimier om Montalbano.

Et nostalgisk gensyn med en anden tid og en anderledes og mere udramatisk tilgang til forbrydelserne. Poirot er den bærende figur i et persongalleri af hyggelige engelske karakterer, der opklarer mordgåder ved hjælp af lige dele intuition og sund fornuft.

Læs hele vurderingen